Om Line Hvilsted

Line Hvilsted
Jeg er psykolog (cand.psych.aut.) og har i 20 år arbejdet med teamudvikling, trivsel, resiliens og et hav af temadage og lederudviklingsforløb i offentlige og private organisationer.
Jeg er ambitiøs i at styrke arbejdspladser i at lykkes med det, de er sat i verden for. Det er vigtigt at skabe resultater. Jeg tror på, at fordi organisationer består af mennesker, så går vejen til at lykkes gennem at styrke fællesskaber og skabe plads til, at den enkelte person kan være - og udvikle sig - som menneske.
Min tilgang er pragmatisk - vi arbejder med det, der skal til for at lykkes. Samtidig med det så tager jeg en masse redskaber og gode erfaringer med og står på et solidt fundament af viden om bl.a.:
- Hvordan kan vi øge selvorganisering og frisættende ledelse?
- Hvordan styrker vi resiliens som person, fællesskab og organisation?
- Hvordan styrker vi samarbejde på tværs af teams, organisationer og sektorer?
- Hvordan kan læger og andre fagspecialister styrke deres identitet som leder?